Artellerivej København

Produkt: Massive Planker

Sort: Eg     

Lokation: København

Type byggeri: Erhverv

Antal m2 leveret: 8000 m2

   

Renovering med New yorker-stemning

FDB’s gamle klædefabrik i København er netop blevet gennemrenoveret indvendig, og bygningen er forvandlet til supermoderne kontormiljøer i funky New Torker-stil. Fionia Parket har leveret gulve til hele fabrikken, der nu fremstår som et moderne og vellykket erhversbyggeri.

Med omdannelsen af trikotagefabrikken på Islands Brygge når den populære New Yorker-stil helt nye højder. Fabrikken fra 1935 ligner udenpå stadig sig selv, men indvendig har bygningen undergået en forvandling.

I det moderne byggeri er den rå fabriksstil bevaret, og historiens vingeslag mærkes stadig blandt gamle betonsøjler, synlige hanebånd og enorme sprossede vinduespartier. Dette kombineret med sandblæste murstensvægge og rustikke gulv skaber New Yorker-stilens særlige karakteristika. Forvandlingen af fabrikken har stillet store krav til materialer, farver og sammensætning fra gulv til loft.

Erfaren mand på opgaven

Med over 8000 kvadratmeter gulvareal er renovering af gulvene mere end blot en lille detalje i projektet. Det er derfor en erfaren mand i gulvbranchen, der har stået for opgaven med at finde det helt rigtige gulv, der er funktionelt og moderne, men samtidig respekterer den autentiske stemning i den gamle klædefabrik.

Bag projektet står Henrik Andersen, som ejer gulvfirmaet Fionia Parket. Med over 25 års erfaring med projekttilpassede trægulves løsninger er han en af de mest erfarne spillere i branchen, og han har en lang række prestigefyldte gulvprojekter i bagagen. Alligevel var renoveringen af trikotagefabrikken et særligt projekt.
”Gamle bygninger rummer en historie, og det er altid spændende at skabe noget nyt ud at noget gammelt og lade begge ting få plads. I dette projekt spiller gulvet en stor rolle i at skabt det helhedsindtryk, arkitekterne er gået efter,” forklar Henrik Andersen.

Det rustikke egetræsgulv, giver et unikt udtryk til bygning

Efter flere prøvegulve faldt valget på massive egetræsplanker til byggeriet. De rustikke olierede egeplanker med knaster og affasede kanter giver det helt rigtige med – og modspil til det moderne miljø.
For at styrke bygningens autentiske udtryk består gulvet at planker i tre forskellige bredder og gør op med de ligne linjer, der dominerer i skandinavisk boligindretning. Plankerne i henholdsvis 110, 130 og 169 millimeters bredde er lagt uden mønster, og det giver gulvet et levende og unikt udseende.

”egetræsplanker er et oplagt valg til et understreger den rå New Yorker- stil. Det rustikke egetræsgulv sørger for, at udtrykket ikke bliver alt for glat og poleret. Man kan se træets historie – ligesom man også har bevaret og inkorporeret den famle trikotagefabriks historie i renoveringen,” fortæller Henrik Andersen